Punk, pop, jazz, rock og krautrock. Klassisk, opera,kor og orkester. Lieder og blasmusik. Hvad er forskellen? Og hvad betyder musikken? Er der et budskab, eller skal vi bare nyde den? Hvad er det egentlig, musik kan?
Hvordan spiller vi selv musik, så det lyder godt? Kan vi skabe sammenhæng mellem musik og tekst? I en del af din gymnasietid vil de to fag musik og tysk arbejde sammen om f.eks.de spørgsmål. Du får indsigt i musikkens verden.Du lærer at spille musik og kommer til at beskæftige dig med musik, som en del af en kultur og et samfund, lige fra Mozart til Kraftwerk. Måske kommer du til at skrive din egen musik.