Hvorfor holder vi fri til pinse? Hvad må jeg servere, hvis mine jødiske og muslimske venner kommer til middag? Hvorfor bruger buddhisterne bedemøller? Kan man dyrke fodbold som religion? Hvorfor kommer præsten vand på barnets hoved, når det bliver døbt? Skal muslimske kvinder gå med tørklæde, og hvad sker det hvis en muslim kommer til at springe en af de fem daglige bønner over? Hvad er reinkarnation? Er det rigtigt, at scientologer tror på aliens? Er det rigtigt at hinduismen har over 300.000 guder?
Spørgsmål som disse er noget af det, man kan få svar på i religionsfaget i gymnasiet. Igennem undervisningen åbner vi elevernes øjne for religionernes mangfoldige verden via en videnskabelig og ikke-forkyndende tilgang til det stof, vi arbejder med. Religion er til stede i utallige sammenhænge i den verden, der omgiver os, og gennem undervisningen i religion, bliver eleverne klogere på vores omverden, og bedre til at aflæse og agere i forhold til mødet med folk, der måske har en anden indgangsvinkel og livsfortolkning end de selv har.
Faget findes både på c- og b-niveau. På det obligatoriske c-niveau arbejder vi med, hvad religion er for en størrelse og religionens betydning både i historisk og samtidig kontekst.
Det er obligatorisk, at vi skal beskæftige os med kristendom og islam samt en af de store religioner f.eks. jødedom, buddhisme, hinduisme eller japansk/kinesisk religion. Herudover skal der undervises i et forløb om et religionsfagligt emne, som lærer og elever vælger sammen. Her kunne man arbejde med etiske problemstillinger, nye religiøse bevægelser (Scientology, Asatro, Hare Krishna osv)., religionskritik, religion og videnskab og meget andet.
Religionsfaget er primært et tekstlæsningsfag, hvor vi arbejder med analyse og fortolkning af forskellige religiøse udtryk og holdninger, men tekster er mange ting i religionssammenhæng. For hvordan læser man et bedetæppe, en lykkeamulet, en gudstjeneste, en meditationsøvelse eller buddhafigur? I religionsfaget arbejder vi med det på samme måde, som vi læser tekster, billeder og film.
På b-niveauet, der ligger i 3.g, arbejder vi videre ud fra vores viden fra c-niveauet, og arbejder os dybere ned i emnerne ovenfor, og der er mulighed for at komme ud i de mere afsides dele af religionsfaget. På b-niveau skal man desuden iføre sig ’teoribrillerne’, og her arbejder man via religionsfaglige teorier, feltarbejde og ekskursioner endnu længere ind i religionernes spændende verden. Her er der plads til at arbejde med så forskellige emner som civilreligion, naturreligioner, magi, forskellige sociologiske vinkler på samtidsreligionen, religion som konfliktstof (terror, radikalisering), religionshistorie og filosofi. I løbet af året skal der læses ’et religiøst værk’ (30 sider), som giver os mulighed for at fordybe os i lidt længere og betydningsfulde skrifter, der har været med til at sætte en dagsorden indenfor en given religion.
Der er ikke skriftlige afleveringer på b-niveauet, men inden eksamen skal der udarbejdes et projekt på fem sider, hvor man fordyber sig i et selvvalgt religionsfagligt emne. En diskussion af projektet indgår som en del af eksamen.